Minihåndboldskole 2015 (4 - 8 årige)

Minihåndboldskole i Blåbjerg HK 2013 - igen en succes !

Blåbjerg Håndboldklub havde  i samarbejde med DGI Håndbold Sydvest inviteret til Minihåndboldskole for alle børn i alderen fra 4 til 8 år. Der deltog ikke mindre end 33 børn og deres forældre. Det var ganske gratis at deltage, og alle børn fik udleveret en t-shirt fra DGI Håndbold Sydvest eller Lepus Action Park i Outrup.
Minihåndboldskolen startede med fælles opvarmning til MGP musikstykket ”Når dine øjne de smiler” og ”Bom Tjikke bom” med Kaj og Andrea. Dernæst blev børn og deres forældre inddelt i hold, hvor der blev arbejdet med boldfortrolighed og motorik.
Efter første lektion var der frugt og saftevand til børnene. Efter en tiltrængt pause var der ”OL” på programmet for alle børn. Alle hold besøgte 5 poster med forskellige udfordringer og konkurrencer. Der blev skudt på mål, kastet med gummistøvler, skudt på skuddug, leget huskeleg og Memory. Imens børnene havde travlt med ”OL”, blev der serveret kaffe og kage til forældrene, hvor Peter Hansen orienterede om situationen i Blåbjerg HK, hvor fremtiden bestemt ser rigtigt godt ud. Økonomien er kommet ”på fode”, og sportslig har klubben haft en stor tilgang af spillere i alle aldre. Det vil naturligvis også fremadrettet være nødvendigt at afvikle forskellige aktiviteter, med det formål at generede et overskud, ligesom klubbens forskellige sponsorer er rigtige vigtige ”spillere på holdet”.
Efter en velgennemført ”OL” blev der spist pølsehorn og pizzasnegle. I sidste lektion blev der spillet rigtige totalhåndboldkampe og afviklet forskellige stafetter og konkurrencer, hvor både børn og voksne deltog.
Minihåndboldskolen blev ledet af klubbens børnetrænere, og nogle af de lidt ældre børnespillere i klubben hjalp også til på dagen.
Efter en god og lang eftermiddag med håndbold, en masse sjove lege, konkurrencer samt totalhåndbold fik alle børn til slut udleveret et diplom samt en fresbee. Klubben håber naturligvis, at nogle af deltagerne har fået lyst til at spille håndbold i klubben, der er præget af sammenhold, kammeratskab samt sportslige udfordringer for den enkelte spiller og det enkelte hold.

Der kan ses billeder fra dagen under "Billeder".